Søgemaskineoptimering af Joomla CMS
Joomla CMS er et OpenSource CMS som bruges af mange til portaler og større CMS løsninger på nettet grundet fleksibiliteten i løsningen. Det er ikke mit yndlings CMS at arbejde med – men jeg har optimeret nok løsninger til at vide hvad der går igen… Og til dem der interesserer sig for det, skriver jeg her en lille guide til hvordan du kan optimere på de “fejl” der hører med i Joomla
Som alle andre CMS’er, så kan de sagtens virke søgemaskinevenlige som udgangspunkt, men når alt kommer til alt handler det om den måde du opbygger selve skabelonen på. Navigation, scripts, rodede tabeller og en masse andre små ting kan altså gøre det mest søgemaskinevenlige CMS til søgemaskinefjendtlig!
Søgemaskineoptimering af Joomla ligger i .htaccess
Lav søgemaskinevenlige URL’er:
I din .htaccess (standard hedder den htaccess.txt, så husk nu at omdøbe den først, ikk’!?) skal vi arbejde med dét modul der hedder mod_rewrite; det vil sige,a t du under dine SEO Settings (Site -> Global Configuration -> SEO Settings) skal det se ud som følger:
Så tilføjer du en linie (gerne som én af de øverste) i din .htaccess der skal se ud som følgende:
RedirectMatch permanent index.php/(.*) http://www.din-hjemmeside.dk/$1
Og her skal din-hjemmeside.dk altså blot erstattes med dit eget domæne
Luk af for Duplicate Content
Du har stadig din .htaccess åben, ikk’!? Vi skal jo lige tilføje lidt mere! For at lukke af for Duplicate Content skal vi blandt andet sørge for at kun én af versionerne af dit domæne – www eller uden www – er i brug. Ellers vil Google ganske enkelt tro, det er to vidt forskellige hjemmesider og så kan du risikerer de fjerner én eller begge versioner.
For at pege brugere og links fra ikke-www videre til med-www skal du øverst i filen tilføje følgende linjer:
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^din-hjemmeside.dk [nc]
RewriteRule ^(.*) http://www.din-hjemmeside.dk/$1 [r=301,nc]
Vil du i stedet fokusere på uden www, skal du gøre det omvendt, så det ser sådan her ud:
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^www.din-hjemmeside.dk$
RewriteRule ^(.*) http://din-hjemmeside.dk/$1 [l,r=301]
Et andet problem der opstår i mange CMS’er og som også er et problem i Joomla er de mange måder, systemet linker til forsiden. Jeg har set løsninger hvor følgende URL’er alle var tilgængelige!!
- http://www.din-hjemmeside.dk/
- http://www.din-hjemmeside.dk/index.php
- http://www.din-hjemmeside.dk/forside
- http://www.din-hjemmeside.dk/index.php?view=article*&format=pdf
- http://www.din-hjemmeside.dk/index.php?view=article*&print=1*
- http://www.din-hjemmeside.dk/index.php?option=com_mailto*
… og det var altså BÅDE med og uden www!! 12 gange samme indhold og denne kunde var rent faktisk straffet med en -45 penalty fra Google og derfor ved jeg hvor farlig dette kan være for dit website. Vi skal altså først og fremmest lukke af for de almindelige URL’er der kan dannes til forsiden sådan her:
Redirect 301 /forside http://www.din-hjemmeside.dk/
Redirect 301 /index.php http://www.din-hjemmeside.dk/
RewriteCond %{THE_REQUEST} ^[A-Z]{3,9}\ /forside\?start=(.*)\ HTTP/
RewriteRule ^index\.php$ http://www.din-hjemmeside.dk/? [R=301]
RewriteCond %{THE_REQUEST} ^[A-Z]{3,9}\ /index\.php?start=(.*)\ HTTP/
RewriteRule ^index\.php$ http://www.din-hjemmeside.dk/? [R=301]
Så er du ihvertfald ret godt helgarderet (nu ER det en standard gennemgang og der kan altså være ting der ikke er nødvendige og/eller eksisterende 3. parts extensions der gør det lidt anderledes!).
Så mangler vi bare at få lukket af for de ekstra sider der blever genereret i forbindelse med bl.a. printervenlig side. Hvis du benytter dig af disse, så skal du nu ind i din Robots.txt og tilføje lidt:
Disallow: /index.php?view=article*&format=pdf
Disallow: /index.php?view=article*&print=1*
Disallow: /index.php?option=com_mailto*
Og så vil jeg iøvrigt anbefale at tilføje følgende linje for at være sikker på at der ikke kommer nogle query-strings med:
# Block all query strings
Disallow: /*?
Du kan iøvrigt læse mere i denne vejledning på SEOChat.com, som jeg gerne har ved hånden når jeg arbejder med Joomla søgemaskineoptimering
Du må undskylde, det blev lidt af et nørdet indlæg – men arbejder du med Joomla er du sikkert også selv lidt nørdet
SEO gennemgang af Joomla CMS | step by step…
Skal du igang med søgemaskineoptimering af dit Joomla CMS eller er du netop ved at få bygget en side i Joomla, så er der her en vejledning der vil være god for dig at følge for at undgå at løbe ind i for store problemer….
[...] Jeg håber at det har hjulpet, jeg fik inspiration til dette blog indlæg efter jeg havde læst Fuursted Søgemaskine optimering af Joomla CMS [...]
Tak for en fin gennemgang med fokus på DC!
Når man får styr på duplicate content problemerne er Joomla jo dejligt nem at arbejde med ifht. sidetitler og meta-beskrivelse,r som jo også må siges at have en stor betydning når man taler om onsite seo.
Præcis, Jon
Det er et herligt CMS
Hej
Super godt indlæg om søgemaskineoptimering af Joomla! Det var rart med en letforståelig, “hands-on” gennemgang af, hvordan man lukker af for duplicate content. Kunne være fedt også at få nogle anmeldelser af Joomla! SEO extensions på et tidspunkt
Mange hilsner
Malene
Super godt indlæg