SEO analyse af customfit.eu

Her følger en første af forhåbentlig mange SEO analyser af forskellige spændende hjemmesider. Der vil blive lagt en ny op hver onsdag, og vi er meget åbne overfor forslag. Så har du en hjemmeside vi skal tage et kig på, så smid en kommentar. Jeg håber du finder indlægget spændende, og forhåbentlig også brugbart.

/Kenneth Kromann

Hvad er customfit.eu

Customfit.eu er en webshop koncentreret om kvalitets accessories, som eksempelvis solbriller, tasker og smykker. Der er fokus på mærkevarer af høj kvalitet, og løbende udskiftning i sortimentet.

Forsiden

Customfit.eu forside

Forsiden er bygget op omkring to ting. Brands og links.  Der er hele vejen ned af siden placeret logo’er  med de forskellige brands man kan købe gennem shoppen.  De samme links er placeret i venstre side i menuen. Der er altså gjort rigtig meget ud af at sørge for en flad linkstruktur, som gør det nemt at komme fra forsiden, og ind til hver enkelt brand. Dog er der flere brands, hvor der ikke er noget indhold, andet end teksten ”There are no products in this category”.

Customfit.eu ingen produkter.

Det giver i ikke det bedste indtryk som bruger. Eksempelvis tog det mig tre forsøg at komme ind på en side med reelt indhold. Også i forhold til søgemaskinerne er det skidt, da disse dermed ofte går forgæves, ligesom jeg gjorde det.

Omkring forsiden er der ikke meget indhold ud over links. Da tekst er noget der vægtes højt af Google, er det måske en god idé at få lavet en tekst om, hvad det er man kan finde på siden.

Produkter

Selve produkterne, ligger i tredje niveau når man starter på forsiden. Dette i sig selv er ikke slemt, men det der måske er værre er at der til produkterne ikke er den store beskrivelse. Samtidig er beskrivelserne placeret meget langt nede i koden. Det betyder altså at søgerobotterne skal arbejde sig igennem en hel del kode før, de rammer relevant tekst. Koden bør trimmes i forhold til eksempelvis menuen, som fylder en hel del grundet de mange links. Samtidig bør teksterne i nogle tilfælde udbygges, for at give mere værdi.

Customfit.eu produktside

Menu

For nu at sige det som det er så, er der alt for mange links på forsiden. Mit forslag er helt at fjerne links til brands i venstre side af menuen, og samtidig trimme den centrale del af siden, så det er de mest populære og bedst sælgende brands der ligger der.

Samtidig er mit forslag at lave menuen i venstre side om, så overskrifterne i menuen laves til links, og så lave en landingpage til hver af disse hvor de relevante produktgrupper beskrives. Altså lav eksempelvis Accessories til link til en landingpage omhandlende Bags, Belts osv. Det giver mulighed for en kort beskrivelse af hver produktgruppe.

Struktur

Der er en pænt opbygget struktur når det kommer til interne links og der er umiddelbart kun en enkelt fejl i redirects, som drejer sig om at der er benyttet 302 redirect på http://www.customfit.eu//index.php  Dette bør normalt være 301.

Linkbuilding

Siden har over 11.500 indgående links, hvilket må siges at være flot, men også nødvendigt, når man tager de fejl der er påpeget længere oppe in mente. Dog er det altid en fordel med flere links, og man kan i dag opveje for meget ved hjælp af den rigtige linkstrategi.

Her samler vi Danmarks mest omfattende GRATIS SEO guide

13 svar til “SEO analyse af customfit.eu”

  1. www.anyhed.dk siger:

    SEO analyse af customfit.eu…

    En kort og præcis SEO analyse af customfit.eu. Få inspisration til nogle af de ting der er vigtige når du også ser på din egen hjemmeside i forhold til søgemaskineoptimeringen af netop din side. Det kan sagtens være at der er nogle af de gode råd du fi…

  2. Hej,

    Det er da mange links den har og en gode analyse i har lavet på hjemmesiden.

  3. Super godt initiativ! Det kan os læsere helt sikkert lære meget af :) Med hensyn til sider, så ligger jeg gerne min side http://www.romantikeren.dk til offentlig skue i en test. Det er en side der er opbygget i WordPress, så der vil nok være relevante ting for mange.

  4. Hej Kenneth

    Rigtig god ide med at lave lidt analyser af forskellige sider :) – Men det kan være I skal fokusere på lidt forskelligt i de forskellige analysere, da de jo er meget tynde, hvis det bare bliver som denne.

    De bedste hilsner
    Sebastian Krausing

  5. Hej, Sebastian

    Tusinde tak for din kommentar og forslag

    Lige ved det her site, så var der en række grundlæggende ting, der var galt – så den blev meget “flad” i første omgang.

    Når det så er sagt, så ER det heller ikke SEO rapporter som dem vi sælger da det ville være at tage maden ud af vores egen mund :)

    Men vi tager helt sikkert dit forslag til os, så vi konstant kan udfordre den kære Kromann og holde på læsere, som dig :)

  6. Morten siger:

    Mange tak for analysen af vores webshop, selvom jeg synes den er lidt flad og tynd. Men det vil jeg fortælle hvorfor jeg synes senere…

    Forsiden + brands
    Vi har bygget forsiden op på den måde, da flere amerikanske, tyske og asiatiske sites har stor succes med den. Og da det er vores hovedmarkeder, så er vi nødtil at følge strømmen en smule. Selvom den kan virke kedelig og simpel, så virker den! Der kommer mere tekst på forsiden, så snart vi modtager dette fra vores oversættere… Så det er ved at blive udbedret!
    Vi har også valgt at gøre siden så simpel i designet som muligt af en årsager. Det er, at vores største konkurrent i Tyskland, er mega stor og har mange penge! De har raiset 7 mio euro i 2010 alene til investeringer. Så da vi ik kan slå dem på brugeroplevelsen og designet, så slår vi dem på enkeltheden og hurtig levering.
    Nu er det ik sæson for solbriller, og det vil sige at vi er ved at forbedre siden, samt gøre klar til næste år. Derfor er nogle varer endnu ik kommet på siden, mens andre først er på vej på lager. Derfor er der tomme huller ved flere mærker, men igen det er off season. Man vil opleve præcist det samme hos en webshop, som f.eks sælger julevarer. Der er sortimentet næppe stort og klart i Marts til Juli mdr.

    Produkter
    Vi har meget mere tekst end de fleste af vores konkurrenter, som kun har mærke, model og pris. Man kan altid udvide teksten, men den skal også være relevant og brugbar. Og vi gider ik bare tilføje tekst, fordi Google kan lide det, nej der skal være en dybere mening med det!

    Menu
    Det er svært at lave en gennemgående skabelon, uden at der er links. At reducere antallet af links på forsiden vil være en katastrofe rent omsætningsmæssigt. Vi testede dette tidligere i år, og resultatet var en nedgang på 40-60% på brands, som ikke længere var der. Desuden har alle vores konkurrenter samt alle store webshops mange flere links end os på forsiden, hvorfor problemet må være relativt.
    Dit forslag er en del af de forbedringer, som der sker i den sidste del af 2011. Så den har vi også tænkt igennem, men teksterne er endnu ik oversat.

    Struktur
    Det er en fejl, som der skal udbedres. Sikke en brøler vores IT mand har lavet!

  7. Hey, Morten :)

    Den er flad og tynd fordi det ikke er en reel rapport som dem vi bruger en hel afsat dag til at gennemarbejde 100% – det er en gratis service :) Men jeg hører gerne forslag til hvad du føler kunne være rart til en gratis SEO analyset… Så kunne vi vurdere om vi kan gøre det gratis ;)

    Angående teksten er der også andre måder man kan skabe unikt indhold på – endda dynamisk!! Men jeg er enig med dig i, man ikke skal skabe indhold for at skabe indhold… Elementært! Regel nr 1 ;)

    Hvad angår de mange links, har I så testet forskellene i at fjerne dem fra menuen og at fjerne logoerne fra indholdsområdet?

  8. Morten siger:

    @Marcel

    Måske lave en 5-7-10 punkter, som I fast går igennem. Og derudover evt kommer med et par simple råd og ideer.
    Måske var det en ide, at kontakte shoppen før en evt analyse, så man undgår analyser, som f.eks denne hvor vi selv er midt i en ændring af siden her udenfor sæsonen.

    Ellers måske fokusere på en bestemt måde. Enten SEO, brugeroplevelsen eller noget andet, og så tage udgangspunkt i dette.

    Jeg er ret sikker på, at selvom I bruger 1-2-3 timer på en god analyse, så vil effekten af arbejdet være meget mere værd. For så kan andre besøgende se, at I er seriøse og laver et godt håndværk. Dertil kommer shopejere, hvor I sikkert kan konvertere mange til kunder, når de kender jeres evner og rådgivning.

  9. Casper siger:

    Hvis jeg må komme med et punkt, og på trods af det er gratis, så kunne jeg godt tænke mig i dykkede lidt mere ned i linkprofilen for siden. Ikke en kæmpe gennemgang, men blot å man får lidt mere end et backlinks-antal :-)

  10. Tak for de gode forslag!

    Særligt dit, Casper – det passer rigtig godt ind i vores profil da vi jo ER de bedste til linkstrategier! Tusinde tak for den! :)

  11. Morten siger:

    @Marcel
    Nu har vi fjernet links i venstre side på forsiden i næsten en mdrs tid, og der er lavet en del andre forbedringer. Der mangler stadigvæk nogle forbedringer, men de sker løbende.

    Det er faktisk lykkes, at genere den samme trafik fra forsiden og videre, ved blot at øge størrelsen på logoerne og lidt andet. Så det var måske et smart tiltag.
    Dog er brand oversigten på alle undersiderne, så man kan springe fra mærke til mærke, uden at skulle forbi forsiden.

    Så tak for tippet, selvom det indtil nu ik har medført, at forsiden har opnået væsentlige bedre placeringer…

  12. Morten siger:

    @Marcel
    Vi fandt en løsning med de mange links på forsiden, så der nu er væsentlig mindre.
    Så tak for tippet ;D

  13. Søren siger:

    Super god idé med at poste analyser af andre sites :-)

Skriv en kommentar