Får det nye Facebook succes?

Kort tid efter Google+ bliver åbent for alle fortæller Mark Zuckerberg til f8 om det nye Facebook – og her om de største radikale ændringer; nemlig Timeline og Ticker.

Facebook Timeline

Facebook Timeline er den nye måde at vise en profil på. Den er baseret på alt hvad der er foregået gennem tid, hvor dit feed ellers tidligere var begrænset. Nu er det hele samlet – og endda i to kolonner – som en scrapbog der viser måned for måned hvad du har lavet, hvem du er blevet venner med, hvor du har været og meget meget mere.

Først sad jeg og bandede og svovlede over hvor unødvendigt det er og kæmpe tidsspilde – men så begyndte jeg at sidde og lege med det og pludselig blev det den størst tidsrøver (som Facebook jo er). Jeg havde mulighed for at kortlægge mit liv som en dagbog – og hvis Timeline mangler noget af mit liv, kan jeg gå tilbage i tiden og sætte det ind.

Ganske som de andre gange, Facebook har ændret design, begynder folk at brokke sig over de nye ændringer og at Facebook ikke lytter til brugerne (som primært blot har ønsket sig en dislike-knap). Og sikkert som de andre gange, bliver folk hængende, fordi de er afhængige, fordi de ønsker at blotte deres livshistorie og fordi alle andre er derinde.

Det tager ingen tid at vænne sig til det nye setup – faktisk synes jeg allerede nu, det er lidt akavet at se gamle profil-typer igennem.

Prøv engang og se hvordan de har set ud gennem tid:

Jeg har ikke lyst at gå tilbage til én af de første… Har du?
Facebook Ticker
Facebook Ticker er til for at fjerne de mest unødvendige ting fra dit friendsfeed. Hvem er folk blevet venner med, hvem kommenterer hvor, hvem skriver hvad på hvis væg… Altså VIRKELIG unødvendig information. Den løber så i højre side af dit feed i realtime – lidt som Twitter faktisk.
Jeg så én skrive på Twitter i forbindelse med f8, noget i retning af: “Nej, jeg er ikke interesseret i hvad mine venner skriver på andres Vægge”… Men det er jo præcis dét vi gør via Twitter! Facebook tager fat i den del af Twitter vi alle kan li’; nemlig at holde gang i en debat ved at få kommentarerne op i top hele tiden.
Men hvorfor så bruge Facebook når der er både Google+ og Twitter? Jamen, det behøver du skam heller ikke :) Jeg selv gør det fordi jeg er afhængig af sociale medier og fordi jeg synes det er pisse spændende som nettet udvikler sig fra relationer via links til relationer via kontakter.
Facebook eller Twitter
Jamen, Facebook har faktisk dækket mit behov ret godt ind nu! Jeg kan subscribe til folk på Facebook, hvilket svarer til at følge folk via Twitter. Jeg er stadig på Twitter dog – for at være sikker på, jeg ikke går glip af noget som helst information fra de spændende mennesker jeg følger. Derudover forsøger jeg at holde min Facebook konto til lidt mere af det sjove og for dem der synes mit liv er “spændende”.
Hvad så med Google+
Jeg har endnu ikke helt fundet ud af Google+’s fordele i forhold til Twitter andet end du kan lukke information af til mindre grupper (Cirkler). Det kan du så også i Groups på Facebook :) Det er bare lettere at arbejde med på Google+.
Hvordan bruger du selv de forskellige sociale medier?

Her samler vi Danmarks mest omfattende GRATIS SEO guide

9 svar til “Får det nye Facebook succes?”

  1. Morten siger:

    God artikel, vidste ikke hvad facebook timeline var for noget, men det kan jeg se nu jeg allerede kommer til at bruge en masse tid på, synes det er fedt at facebook laver funktioner som twitter har så man også på facebook kan følge personer man synes er interessante på en nemmere måde en nu.

    God artikel som var informativ for mig at læse.

    mvh
    Morten

  2. Du kommer let til at bruge tid på det :)

    Mark og Facebook er udemærket godt klar over hvilken position de har på markedet og hvad de andre gør bedre på visse områder.

    Som Adam Lasnik fra Google skrev på Google+ igår:
    “I work for Google (though not on Google+), and you know what? I love seeing Facebook trying new things, unveiling new features. I don’t like all of the new things, admittedly, but I respect FB for pushing the envelope in many ways.

    I’m continuing to enjoy both FB and Google+ and have faith that — like with mobile phone operating systems — the intense forward movement benefits all of us in the end. :)

  3. Hanne siger:

    Det var en rigtig god artikel.
    Jeg vidste ikke FB havde ændret sig så meget gennem årene, og jeg er sikker på, at jeg beklager mig når det nye timeline kommer. ;) Sådan er vi jo engang. :)

  4. Morten siger:

    Er Google+ ik kørt lidt død? Alle online geeks var hurtige ovre på G+, men det er jo ik dem, som skal drive site. Nej det er kvinderne, som er dem, som idag bruger FB. Men det er forbavsende få kvinder, som G+ har fået lokket over. Kender kun to piger i mit netværk, som intet med har med online marketing/salg/webshop at gøre, som har G+. Alle andre rynker på næsen, og vil hellere blive på FB…

  5. Jeg tror de FB og Google+ rammer forskellige målgrupper på forskellige tidspunkter :) Nu er jeg begge steder, men jeg ser stadig vækst hos Google+ og tror ikke de 100% har ramt åren på deres nytte endnu – men jeg tror det så småt er ved at være der :)

    Men min favorit er klart også FB – men jeg laver også stadig forretning via FB, så er også “tvunget” til at være der hehe

  6. Morten siger:

    Nu er Google+ heller ik så gammelt, og de har ik noget nær samme antal medlemmer som FB. Så der er masser af plads at vokse på ;D
    Det virker bare ik som om, at Google+ endnu har fundet der plads og målgruppe. De vil gerne lidt af det hele, men formår ik rigtig at slå nogle af de eksisterende aktører som Twitter, FB mm.

    Facebook er også kommet rigtig godt efter det hele med deres mange nye opdateringer og omstruktureringer. Men det er da næsten også plat, at Google+ skal lanceres før FB tager usability seriøst!

  7. Facebook er kommet vildt godt med!! Subscribe fungerer som follow og der tager de lidt af både twitter og Google+ :)

    Glæder mig til at se Google finde deres plads i den sociale del – for det sker ;)

  8. Morten siger:

    Demib er ik helt enig ;D

  9. Det behøver vi heller ikke altid være – selvom det sker ofte :)

Skriv en kommentar